Starten i de nye lokaler

Istandsættelse af lokaler.
Snart fik vi nøglen til lokalerne. her var der nok at gøre. En væg, og en bar skulle rives ned, for at gøre plads til henholdsvis et større lokale til selve anlægget, og et hyggerum / værksted.Som det ses i billedgalleriet, så trængte der voldsomt, til farveændring. Orange var ikke lige et hit.. Der blev knoklet med koben, hammer og sav, for at rive ned. Her efter mødte medlemmerne talstærkt op for at male. det var en bekostelig affære at istandsætte lokalerne, så de var brugbare. Men godt blev det. vi er rigtig glade og stolte af vores faciliteter.

Opbygning af borde og anlæg.
Straks efter at vi modtog nøglen, gik vi i gang med opmåling af det lokale hvor anlægget senere skulle bygges. Herefter blev alle medlemmer opfordret til at komme med et oplæg til en sporplan, eller ideer til hvad de kunne tænke sig på anlægget. Der var mange ideer og meninger... Som udgangspunkt forsøgte vi at imødekomme alle ønsker. Og mon ikke alle har fået sat deres eget præg på anlægget. I bestyrelsen var vi enige om at standarden skulle være høj. Både hvad angår Opbygning af borde/grundplan. Samt selve opbygningen af anlægget... sporplan, landskab, el-installationer og styresystem.           Materialer til borde blev dels købt og dels sponsoreret af www.roar-roskilde.dk/, som har været en god støtte undervejs. Et par weekender gik, og snart var hele grundplanet klar. Klar til opbygning af anlægget. Efter istandsættelse af lokalerne, og opbygning af grundplanet, var der ikke mange penge i kassen.Heldigvis havde vi mange skinner, sporskifter, osv. fra det gamle anlæg, så der var nok at gå igang med. Alle var ivrige efter at komme ud og køre igen, så der manglede ikke arbejdskraft til opbygning af kørestrækningen. Nogen havde overblikket over hvad der skulle ske. Andre tog mål. En savede. En pudsede og en skruede.... Nogen fortalte vittigheder, så tårerne trillede ned af kinderne på hele arbejdsstyrken. Andre bryggede kaffe og hentede frokost. Ja... alle var med... og sådan vil vi gerne have det... Sammenhold....Vi er stadigvæk langt fra færdige med landskabs-opbygningen, men Skinneanlægget er stortset færdigt...

Du kan finde billeder fra starten og den første sporplan her.